Jeg vil gerne fortælle en historie, som i al sin enkelthed illustrerer, hvordan kommunikation har en tendens til at blive indforstået og kringlet – og hvor befriende det kan være, når alle de fine ord bliver punkteret og trukket helt ned på jorden.

Historien, som jeg fik fortalt for et par år siden af en af hovedpersonerne, er omskrevet en smule, for det afgørende er ikke, hvilken virksomhed den omhandler. Det kunne være hvem som helst og hvor som helst. 

En områdechef med ansvar for mange afdelinger har netop præsenteret en ny strategi. En af de der agile strategier. Ledelsen er tilfreds, for medarbejderne er orienteret om planerne for fremtiden, så nu er det jo bare at gå i gang med arbejdet.   

Områdechefens gode ven er håndværker. En entreprenant en af slagsen, så han har opfundet noget, der kan være relevant for vennens mange afdelinger. Derfor kommer håndværkeren på besøg i virksomheden, hvor han tager på tur rundt i organisationen for at høre, hvad de arbejder med, og hvad deres planer er.

Og de har jo en agil strategi, som de gladeligt fortæller om. Tanken er, at håndværkeren efterfølgende skal genfortælle det til sin chef-ven. Men det forudsætter, at han forstår, hvad afdelingerne taler om – og det gør han ikke. 

For hvad betyder ”agil strategi”? Det er noget dynamisk et-eller-andet, som skal løse de strategiske udfordringer, sikre en turn around og måske bidrage til den digitale transformation af virksomheden. Nærmere kommer de det ikke rigtigt. Hvad strategien konkret indebærer, kan afdelingerne ikke helt sætte ord på, og det bliver ikke opklaret, hvordan håndværkerens opfindelse kan hjælpe.

Det bliver i processen til gengæld klart, at virksomheden har et uhensigtsmæssigt indforstået sprog om strategien og en kommunikation, der bevæger sig så langt oppe på abstraktionsstigen, at den ikke kan omsættes til konkrete handlinger i medarbejdernes hverdag. Ordene bliver så fine, lange og teoretiske, at nøglepersonerne knapt nok selv forstår, hvad de dækker over. 

I historien her krævede det en håndværker fra verden udenfor, før ledelsen blev bevidst om, at de ikke var i mål med kommunikationen. Hurra for ham!

I nogle tilfælde reagerer medarbejderne selv, hvis de ikke forstår, hvad strategien betyder, men oftest sker der bare det, at strategien forbliver et pænt dokument i direktørens skrivebordsskuffe, fordi kommunikationen ikke formår at sikre, at den bliver forankret i organisationen.

Når jeg som leder skal kommunikere til mine medarbejdere, minder jeg selv om følgende: Keep it simple, stupid! 

Og lad det være en huskeregel til alle ledere, som skal op på ølkassen og sætte retningen. Lad nu være med at kaste om dig med fine ord, højtflyvende begreber og indforståede udtryk. Det er meget muligt, at det sprog fungerer på direktionsgangen, når man skal beskrive verden fra jeres perspektiv, men andre steder i organisationen er perspektivet altså et andet. 

Tal i stedet ind i medarbejdernes virkelighed. Lyt til deres sprog, for folkene ude i organisationen er de klogeste, når det kommer til, hvordan hverdagen er, og hvad der kræves for, at strategien kan blive implementeret med succes.

Kommunikation handler helt enkelt om det, vi fortæller hinanden. Men det er reelt meget mere komplekst, og en af hovedreglerne i god kommunikation er at kortlægge modtagernes forudsætninger, og som afsender tilrettelægge sine budskaber herefter. 

Ellers risikerer man at tale for døve øren – indtil en hjælpsom sjæl fra verden udenfor kalder en spade for en spade og siger: Keep it simple, stupid!