Senest var jeg på en konference hvor der blev opstillet 4 forudsætninger for at sikre læring i organisationer. De tre første havde jeg hørt før; – mere ansvar, – ændre job med nyt ansvarsområde, – feedback fra kolleger, kunder og leder. Men den sidste var interessant: Det skal gøre ondt! Blev der sagt. Så hvor gode er vi egentlig til at læne os lidt udover det vante, så det gør lidt ondt? Vi forbliver oftest i det kendte. Der, hvor vi oplever tryghed.

Professor Dr. Lidewey’s fokus var i sær rettet mod virksomheders evne til at finde og udvikle talenter. Og et af hendes hovedbudskaber var, at virksomheder burde være meget bedre til at: Hire for attitude and train for skills. Vi skal holde op med at tænke i, at vi skal erstatte kompetencer. At vi skal skifte Per ud med Poul. Vi skal tænke meget mere i, hvad det er for en værdi, vi ønsker at tilføre virksomheden, når vi er på jagt efter talenter. Og at den værdi, vi har brug for i morgen meget vel kan være en anden end den, vi umiddelbart har brug for i dag.

Mange har stadig en tendens til at gennemtjekke CV’et for nu at se, om vedkommende har de kvalifikationer og opnået de resultater, som er nødvendige for at besidde et bestemt job. Det skal vi væk fra. I stedet for at tænke i performance baseret talentudvikling. Skal vi tænke mere i potentiale baseret talentudvikling, når vi ansætter og udvikler talenter. Det er en krævende tanke for mange, der kræver mod. Men vi kender alle oplevelsen af at se et potentiale udfolde sig.

Men hvor intet vover, intet vinder. Så budskabet fra Professor Dr. Lidewey er, at hvis du og din virksomhed vil vinde jagten efter talenter så vær modig og ret blikket mod deres potentiale i stedet for hvilke resultater, de har opnået.