Hverdagen er travl, og der er mange ting, der skal passes. Det kan nemt føles som om, man jonglerer med lige lovligt mange bolde i luften – og der bestemt ikke er plads til flere!
Så får du til og med også at vide, at dit netværk er det vigtigste, der findes for din karriere, og at du død og pine skal pleje det. Det er da lige til at få sved på panden over!
Det er en historie, vi hører fra rigtigt mange af vores nye kunder – hvis det går godt på jobbet, og du er god til det du laver, er det ofte en meget naturlig reaktion at tænke, at det med networking – det må sgu passe sig selv.
Og ja, det kan være enormt svært at føle, at man har overskud i dagligdagen til at pleje sit netværk. Min erfaring siger mig dog, at det ofte skyldes, at folk kommer med ”gammeldags” opfattelse af, hvad det vil sige at networke. Ordet kan nemt lede tankerne hen på endeløse konferencer efterfulgt af pindemadder og navneskilte eller rundbordsdiskussioner med bespisning bagefter. Hvis det er det, du tænker på, når du hører ordet networking – så kan jeg godt forstå, du allerede føler dig træt!
Men networking er i virkeligheden ganske simpelt. Det kræver blot, at du får det inkorporeret i din dagligdag, og jeg vil give tre tips til, hvordan du gør det:
Gør det til en fast aktivitet:
En god måde at komme ind i det rette ’mindset’ er, at snakke med folk omkring dig. Gør det til en fast del af din rutine, at du en gang om dagen eller hver anden dag spørger en i din bekendtskabskreds om deres arbejde. Det er en rigtig god måde at gøre sig selv synlig, hvis du arbejder i en stor virksomhed. Folk elsker at snakke om dem selv!
Kend dem, du kontakter:
De personer, der for alvor kan gøre noget for din karriere, bliver formentlig kontaktet ganske ofte af andre, der også gerne vil have hjælp til det næste karriereskridt. Når du kontakter dem, skal du derfor se på det som en jobansøgning – vis, at du kender noget til dem og ved, hvad de arbejde på nu, og hvad de har lavet tidligere. Så tager de dig mere seriøst.
Systematisér dit netværk:
Det kan nemt virke uoverskueligt at tage kontakt til ”vigtige” personer, og de ovenstående råd kan være en god måde at komme ind i den rette tankegang. Men hvis du virkelig vil kick-starte dit netværk, og du ikke har tid til at famle i blinde efter personer, der måske kan gøre noget for din karriere, så er det her, ConsilioNexus virkelig kan hjælpe dig. Vi hjælpe dig med at systematisere dit netværk og sørge for, at du møder de rette mennesker. Networking behøver nemlig ikke tage lang tid, når bare begge parter ved, hvad der skal snakkes om.
På den måde kan dit netværk systematiseres til kun at optage en time eller to af din tid – så
ofte du føler, det er nødvendigt. Det behøver nemlig ikke tage lang tid, når blot du ved, hvad du vil have, og du møder kvalificerede, professionelle mennesker.
Så nemt kan det gøres!