Udvikler dit netværk sig sammen med dig?

Kan dit netværk bringe dig derhen, hvor du gerne vil være? Eller er det sammensat af tilfældigheder?

Langt de fleste erhvervsaktive har et netværk, som er baseret på historiske relationer. Vi har bekendtskaber og venner. Vi har forbindelse til tidligere kolleger og forretningsforbindelser, som vi har mødt.

Vores netværk er ofte sammensat af tilfældigheder – folk, som du lige mødte på din vej.

Men kan dit netværk også hjælpe dig fremadrettet?

Prøv at spørge dig selv:

Hvad vil jeg gerne opnå?
Hvem er de rette personer for mig for at kunne nå mine mål?
Hvem har de samme mål?
Har de relevante kompetencer og befinder de sig det rette sted i deres karriere i forhold til mig?

Virksomheder fokuserer i dag skarpt på netværket, når de ansætter folk. Det er ikke længere kun dine kompetencer, der skal vedligeholdes. Derfor er det vigtigt, at du etablerer relationer, som kan bakke dig op og bane vejen nu og i fremtiden.

Har du målrettet fokus på, hvor du vil hen, så bør du også have fokus på at skabe det netværk, der kan hjælpe dig. Så når du hurtigere dine mål, og du og dit netværk udvikler jer sammen.

Dette indlæg blev udgivet i Branding, Karriere, Netværk, Relationer. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.