Stil krav om mere værdiskabelse, når du vælger netværk

Børsen Executive har skrevet en interessant artikel om topchefers fokus på at professionalisere netværk i Danmark.  Artiklen er baseret på en undersøgelse foretaget af Center for Ledelse (Topcheferne satser hårdt på at professionalisere netværk, d. 15. april, Børsen Executive 2011).

Den viser, at danske ledere ønsker mindre og mere fortrolige netværk, hvor der er fokus på sparring og vidensdeling. Lederne ønsker at udvikle dem selv og deres virksomhed.

Én af de kritiske faktorer i undersøgelsen er, at det personlige netværk skal være sammensat af folk, der matcher hinanden inden for faglige kompetencer og den organisatoriske placering.

Et andet højtprioriteret område er facilitering af netværket. Tiden er blevet kostbar og den værdi, der skal skabes skal være høj.

Konklusionen er, at danske ledere betragter netværk som et vigtigt fundament, men der skal øget fokus på værdiskabelsen.

Men finder værdiskabelsen sted i netværksgrupper på op til 25 medlemmer? Det er et af de spørgsmål, man bør stille sig selv, før man deltager i et netværk. Et andet relevant spørgsmål er, om der er fokus nok på det enkelte medlem? Og er det de rette kompetencer, der er til stede i gruppen? Også når en gruppe består af 15-25 salgsansvarlige? Måske er der større værdi i, at man komplementerer hinanden?

Facilitering og gensidig værdi

Én ting, som ikke bliver adresseret i artiklen, er problemet med mødeprocenten. Jo større grupperne er, desto lavere mødeprocent. Mange større netværksgrupper har ofte en mødeprocent på 50 eller mindre, og det er ikke de samme, som møder op hver gang. Skaber dette værdi og tillid?

I artiklen fremhæves facilitering af netværksmøderne som en vigtigt parameter. En meget vigtig del af netværks facilitering, hvis ikke den vigtigste, er hvem du kommer til at møde i dit netværk. Du bør også undersøge, hvordan netværket forbereder dig til møderne.

Ved at mødes fokuseret med personer, der vil det samme som du, vil du opnå meget stor gensidig værdi og tillid. Facilitering er kronen på værket.

Dette indlæg blev udgivet i Ledelse, Netværk, Relationer. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.