Ser andre, hvad du vil have dem til at se?

Personal branding – Det lyder som endnu et smart modeord, men dækker i virkeligheden over noget uhyre simpelt. Hvordan fremstår du over for andre?

I dag skifter vi rundt mellem job som aldrig før. I 2016 skiftede omkring 800.000 danskere job, hvilket gør os til det land i Europa med den højeste jobomsætning. Vi bliver ikke længere i det samme job i særligt lang tid af gangen og skifter i gennemsnit stilling 6 til 7 gange i løbet af karrieren. Og ifølge forskningen går det kun én vej – og det er op.

Det betyder, at vi konstant skal på markedet for at sælge vores arbejdskraft og vores navn. Det kan være en både stressende og frustrerende kamp at få en fod indenfor i de erhverv, man finder spændende. Det er derfor vigtigt at komme til den erkendelse, at dit navn er din vigtigste investering. Og som med alle andre investeringer kræver det både indsigt og vedligeholdelse, hvis afkastet skal optimeres.
Det behøver ikke være en lang og smertefuld proces at gennemgå sit personlige brand, så her er mine bedste råd til, hvordan man hurtigt kan danne sig et overblik og dermed optimere sin personlige branding:

Start fra bunden af
Lav en audit af, hvordan du fremstår og præsenterer dig selv lige nu. Ligesom din kredit, skal dit brand også gennemgås engang imellem. Tag den fra en ende af og stil en række kritiske spørgsmål: Hvordan fremstår du over for andre. Her kan du eventuelt spørge venner og gode kollegaer.
Hvordan fremstår du online? Der findes efterhånden så mange platforme, at man kan miste overblikket over, hvad man har delt ud på hvad. Måske skal der ryddes op på din Facebook side, LinkedIn profil eller Twitterkonto? Har du ingen af delene, er det måske på tide at gøre dig gældende der.
Lav en googlesøgning på dig selv – hvad står der? Deler du eventuelt navn med andre, der kan forvirre potentielle forretningsforbindelser?
Det er essentielt at skabe ejerskab omkring sit eget navn.

Hvad brænder du for?            
Når du ved, hvor du står, så kan du også lave nemmere en tidsplan.
Start med det vigtigste spørgsmål: Hvad brænder du for? Hvad er du god til, og hvad kan du gøre bedre end alle andre?
Du skal tage ejerskab over dit eget brand. Skriv dit eget manuskript. Hvad vil du gerne opnå, hvor vil du gerne hen, hvad vil du gerne arbejde med?
Lav en tidsplan. Målsætningerne må gerne virke urealistiske, men tidsplanen skal være realistisk. Måske har du behov for at starte i det små, eller måske mangler du kun et enkelt skridt.

Handlingsplan

Når du har lavet din tidsplan, er du klar til at tage næste skridt – en handlingsplan.
Hvordan vil du opnå din drømme? Hvilke værktøjer skal du benytte for at nå derhen.
Måske skal du ændre din profilering på sociale medier eller i virkeligheden.
Det vigtigste er her, at du er tro mod dig selv. Hvis du ikke er dig selv, tror folk heller ikke på dig. Men husk, at du er herre over, hvilken sider af din personlighed, du ønsker at fremvise. Det handler om balance i den forstand, at du naturligvis har en professionel profil, du ønsker folk skal se, men kunder og potentielle forbindelser husker din personlighed lige som meget som din virksomhed. Så glem ikke dine menneskelige sider, men brug dem strategisk.

Det var mine korte råd til, hvordan du optimere dine personlige branding. Har du mod på mere, så husk, at vi afholder et BrainBoost arrangement med Professor i Marketing David James om netop personal branding d. 31 august.
Jeg håber, vi ses!

Dette indlæg blev udgivet i Branding, Karriere og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.