I langt de fleste virksomheder findes der to forskellige skakbrætter. Det officielle og det uofficielle. Og nej, de står ikke synligt fremme ved siden af bordfodboldspillet til medarbejdernes fri afbenyttelse. 

De to illustrative skakbrætter danner rammen om stakeholder management, relationer og beslutningsprocesser. De kridter banen op og fastlægger spillereglerne for, hvordan man i den enkelte virksomhed samarbejder, interagerer med hinanden og når frem til løsninger. For hvordan skal skakbrikkerne placeres i forhold til kolleger, chefer og medarbejdere, når ansvar skal løftes, og opgaver løses?

På det officielle skakbræt foregår det ud fra et grundlæggende princip om, at hierarkier skal respekteres, og de heri givne beslutningsgange skal følges. 

På uofficielle skakbræt derimod går spillerne ikke så højt op i den slags, og spillereglerne er derfor mere flydende.

Spillet på det officielle skakbræt er et nydeligt spil helt efter bogen. Medarbejdere og ledere i dette spil foretager såmænd fine træk, men de byder ikke på taktiske overraskelser, og der er langt mellem de store gennembrud. En spiller her vinder sjældent i sidste ende og må ofte se sig sat skakmat af de spillere, som bevæger sig ubesværet rundt på det uofficielle skakbræt. 

For på dette bræt ved spillerne, at alliancer er vigtige, og at beslutningerne ganske vist vedtages på møderne, men at de ofte træffes på forhånd. På det uofficielle skakbræt sker der en masse i kulissen og på kryds og tværs af hierarkier, regler og formelle beslutningsprocesser. Her indgås studehandler, som vil gøre selv den mest rutinerede hestehandler på Hjallerup Marked misundelig. 

Der spyttes i næven, og aftaler indgås allerede inden, der er indkaldt til næste møde i bestyrelsen, direktionen, afdelingen eller teamet. Er man som medarbejder eller leder ikke bevidst om spillet i kulissen, er der stor sandsynlighed for, at man må se de andres holdninger og idéer blive til virkelighed. Deres løsninger er nemlig skabt i alliancer indgået på det uofficielle skakbræt, og tilbage står de regelrette spillere og ser indflydelse, lønforhøjelser og forfremmelser falde i hænderne på de andre.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om kynikeren. I sin positive betydning er kynisme et værktøj, som kan bidrage til skabelsen af store resultater, og kynikeren bevæger sig ofte på det uofficielle skakbræt med primært egne holdninger og resultater for øje. Kynikeren er meget bevidst om at sætte skakbrikkerne på brættet uden nødvendigvis at skele til fælles, officielle regler. 

Den kyniske leder excellerer som regel i begavet stakeholder management, så beslutningerne lægger sig til rette forud for møderne, som så blot bliver en formssag, hvor de knap så kyniske må se sig selv sat skakmat.        

For mig er der to pointer i denne snak om skakspil og de indbyrdes relationer mellem konge, dronning, officerer og bønder. 

For det første: Det uofficielle skakbræt findes – uanset om du kan lide det eller ej. Hvor tydeligt det er, og hvor meget det benyttes, varierer alt efter blandt andet virksomhedernes kultur. For nye i organisationen kan det være umådeligt svært at aflæse, men det er der. Så min opfordring er, at du hurtigst muligt lærer spillet på det uofficielle skakbræt og kaster dig over den uformelle stakeholder management, så du kan indgå i alliancerne i stedet for at blive sat skakmat. 

For det andet: Nyder du spillet på det uofficielle skakbræt, er det ikke ensbetydende med, at du kan sparke døren ind med uærligt spil og dårlig opførsel. Du bør være reel og stå ved din mere eller mindre kyniske tilgang til stakeholder management og beslutningstagning, for ingen gider at spille med dem, der snyder, lyver og bedrager. 

Sådan er det med de corporate studehandler – og sådan er det på Hjallerup Marked. Der står som regel respekt om de dygtige købmænd og de gode handler. Det gælder, hvad enten varen er heste eller beslutninger.