Der er to gode grunde til at byde udenlandsk arbejdskraft velkommen ind i de danske virksomheder. 

For det første nærmer beskæftigelsen herhjemme sig et rekordhøjt niveau, og vi mangler kvalificeret arbejdskraft. For det andet er udenlandske medarbejdere personificeringen af det internationale udsyn, som kan være en fordel for mange virksomheder. 

Der er faktisk også en tredje grund: De er ofte meget arbejdsivrige og branddygtige. 

Så lad os sige welcome – og bine ati venit til nye kolleger fra Rumænien, witamy til dem fra Polen og et sydeuropæisk bienvenidos til kolleger fra Spanien. Der er plads til flere end de over 200.000 udenlandske statsborgere, som allerede er beskæftigede i Danmark. 

En 2018-analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at ca. 35 procent af arbejdskraften fra Norden og EU arbejder inden for ledelse eller i jobfunktioner, som kræver et højt kvalifikationsniveau. Så nej, det handler ikke kun om østeuropæiske ufaglærte, men også om dygtige specialister og ledere forskellige steder i organisationerne.   

De gode grunde til trods, stiller det også krav til arbejdsgiverne, når disse nye chefer og medarbejdere er trådt ind ad døren. Blandt andet et krav om integration i den danske arbejdskultur og i det sociale liv, som leves i periferien af arbejdspladsen, i netværk og i andre sammenhænge, hvor man mødes med kollegerne efter fyraften. 

Etableres der ikke gode sociale vaner og stærke relationer både for medarbejderen og den ægtefælle, som måske er fulgt med til Danmark, risikerer vi, at de vender snuden hjemad i det øjeblik, kontrakten udløber. Så mister virksomhederne en dygtig leder eller specialist, med hvad dertil hører af opsparede erfaringer. 

Med risiko for at indtage et upopulært synspunkt mener jeg på den anden side, at integrationen heller ikke må tage overhånd. De udenlandske kolleger bidrager positivt blandt andet takket været deres ikke-danske baggrund, og dette særegne må integrationen ikke pille ud af dem. Vi må ikke sovse dem så meget ind i danske vaner og uvaner, at deres eksotiske vingesus ender med at blive stækket, for virksomhederne har brug for inspirationen udefra og erfaringerne fra de internationale miljøer.

Både generelt i globaliseringens navn, og fordi samspillet mellem forskellige kulturer i direktionslokalet eller på kontorerne rundt i organisationen skaber innovation og anderledes idéer. Samtidig kan særligt eksportvirksomheder have stor gavn af medarbejdere, som kender et givent marked indefra. 

Danske virksomheder må også indrømme, at de har stor glæde af den høje arbejdskapacitet, de udenlandske kolleger ofte kommer med. De møder ind samme tid som de andre på kontoret, men bliver ofte hængende længe efter. Deres sociale netværk trækker ikke i dem, for de har ikke meldt sig ind i den lokale sportsklub, fundet frem til de lokale kulturtilbud eller lært det hensigtsmæssige – og hyggelige – i at tage en øl med kollegerne. Derudover er der måske lavet en aftale med ægtefællen om jeg = karriere vs. du = hjemmegående. I så fald er det formentligt ikke nødvendigt at styrte ud ad døren ved fyraftenstid for at nå at hente børn i institutioner. Alt sammen sådan som de danske kolleger gør.

Og hvis eksempelvis en sydeuropæisk kollega med tradition for to timers siesta tillærer sig en dansk desk-lunch på 15 minutter, er der endnu flere effektive timer på en i forvejen lang arbejdsdag. 

Vis mig den direktør, som ikke synes godt om det regnestykke, hvor virksomheden får den højst mulige produktivitet pr. lønnet time. De udenlandske medarbejderes effektivitet kan i sidste ende ses på bundlinjen. 

Lige nu handler det altså om at sige velkommen til flere udenlandske kolleger og få dem integreret i alle dele af arbejdslivet, så de bliver så længe som muligt. På sigt bliver der dog muligvis tale om en udfordring med modsat fortegn. For hvor mange danske ledere og specialister kan i fremtiden holde trit med kompetencerne og arbejdsiveren hos de ikke-danske kolleger?

Til den tid kan det være, at det er chefen med de udenlandske rødder, der siger farewell, la revedere, do widzenia eller adiós til de ærkedanske medarbejdere.