Måske lægger du mærke til det – måske gør du ikke. Når det kommer til ledere og ledelse, er der ikke to mennesker, der er ens , men alligevel deler vi mange karaktertræk, der gør, at man groft sagt falder ind i én af de to kategorier: holdspillere eller ulve.
Det er en historie, jeg fortæller, når jeg taler med folk om, hvorfor de oplever gnidninger på deres arbejdsplads, eller hvorfor det virker som om, der altid er nogen, der kommer forrest i køen.

I dette indlæg og de næste par gange, vil jeg forsøge at skitsere, hvad der karakteriserer de to kategorier, hvilke problemer der kan opstå og hvordan man bedst driver en forhandling, når man står over for en af de to typer.

Der er mange fællestræk mellem de to. De fungerer begge efter de samme principper –
organisation, team og egeninteresse – men i vidt forskellig rækkefølge. Men det interessante er, at det kan de ikke selv se – så når de ser på hinanden, ser de en af
samme art.

Når ulven ser sig omkring, ser den sig omringet af andre ulve, og når holdspilleren ser sig rundt, er der kun andre holdspillere. Det er dér, der kan opstå problemer, for så kan det pludselig bliver svært at forstå, hvorfor folk handler som de gør.

Hvad kendetegner en holdspiller?

Som navnet antyder, tænker holdspilleren på helheden i organisationen, virksomheden eller sin afdeling. Det er vigtigt for holdspilleren, at alle arbejder sammen om at løfte i flok, så fællesskabet – f.eks. afdelingen – samlet set bliver bedre.

Holdspilleren vil typisk prioritere organisationen højest, dernæst deres eget team og til sidst deres egeninteresse.

Det er altså nemmere for holdspilleren at sætte sig selv ud af fokus, så andre kan brillere og vise, hvad de kan. Det er ofte dét, der er brug for i en stor organisation – at man finder de bedste til hver deres opgave og giver dem plads til at udfolde sig. Men det kommer også med en pris.

Det er nemlig her, at holdspilleren har sin store udfordring. Det er meget nemt at glide ud af fokus, og pludseligt er der andre, mere ærgerrige mennesker, der tager æren for det stykke arbejde, de har lavet. Der er det nemmere for holdspilleren at fokusere på det fælles bedste frem for egen gevinst.

Hvordan spotter man ulven?
Lige netop det problem har ulven ikke. Ulven sætter sig selv i fokus frem for fællesskabet. Ligesom holdspilleren er hovedfokus stadigvæk at komme frem i verden og gøre, hvad der skal til, for at løse opgaven, men det er med vidt forskellige målsætninger.

Hvor holdspilleren typisk har en stor loyalitet overfor den virksomhed eller afdeling, man arbejder i, er det for ulven mere underordnet – det er i højere grad opgaven, der er vigtig.
De arbejder altså ud fra de samme principper, men ulven vægter sig selv højest i den ligning. Der hedder det: egeninteresse, team og organisation.
Det viser sig meget tydeligt i måden at arbejde på. Ulven tager ansvar for opgaven og sætter gerne sig selv forrest. Hvis de arbejder sammen med en holdspiller, kan det derfor betyde, at det er ulven, der løber med al opmærksomheden, når der skal uddeles stjerner til sidst, for de er absolut bedst til at sætte sig selv i fokus.
Det gavner i sidste ende ulven selv, men på længere sigt, er det noget, der slider på en
organisation.
Sådan kan man løst dele de to karaktertyper op. De er på mange måder ens – de tager begge ansvar for at løse en opgave, men gør det på to vidt forskellige måder.

Næste gang vil jeg fortælle lidt om de forskellige problemer, man kan have, hvis man enten er en ulv eller holdspiller – eller hvis man pludselig står overfor det modsatte af en selv.