Jens Brabrand

At få sin første bestyrelsespost er et langt og sejt træk. For mange er det en kamp at få foden indenfor i bestyrelseslokalerne, og når det endelig lykkedes, virker det som om, dørene er blevet åbnet for et utal af nye, spændende muligheder.
Men efter hvedebrødsdagene kommer som bekendt hverdagen.

Jeg oplever ofte, at iveren efter bestyrelsesposten overskygger strategisk tænkning og fremsynethed. Mange kan måske opfatte det som et kapløb mod bestyrelsen og får ikke stoppet op i tide og tænkt: Er det her den rigtige bestyrelse for mig?

Det er vigtigt at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg få ud af det her? Egoistisk eller ej, så kræver det meget tid at sidde i en bestyrelse, og derfor skal du også kunne forvente et afkast i den anden ende.

For der skal ikke herske tvivl om, at det ofte er en givende beslutning at gå efter en bestyrelsespost – både professionelt, men også personligt. Du får lov at præge visionerne, strategien og de store linjer i et firma, du brænder for. Men det gør det kun endnu mere ærgerligt, hvis du ikke får det ud af det, du burde.

En bestyrelsespost i et mindre firma kan være med til at øge din synlighed og åbne døre til nye og større udfordringer og muligheder. Men det kræver, at du kan fremvise resultater!
Du skal derfor vælge en bestyrelse, hvor du kan se din egen definerede rolle for dig. Du skal vide, at her er noget, du faktisk kan bidrage med.

Lige så vigtigt det er at skabe resultater, lige så vigtigt er det at kunne måle dem. Når du står og gerne vil videre til noget nyt og måske større, skal du forvente at blive stillet spørgsmålet:
Hvad har du opnået? Og her er det en rigtig god ide at have nogle håndgribelige svar klar. Vær derfor altid opmærksom på, hvordan dine resultater i sidste ende kan måles.

En sidste vigtig pointe er, at din tid er vigtig. Det kræver som nævnt både tid og ressourcer at sidde i en bestyrelse, og man kan nemt bruge mange timer på det, hvis man synes, det er spændende. Men bare fordi man synes, det er spændende, behøver man ikke arbejde ”gratis”.
Det er lige så vigtigt, at du får noget ud af det, som at virksomheden gør.

Disruption er efterhånden et dødt ord. Alle snakker om det, men ingen er helt sikre på, hvad det dækker over længere.
Hvad enten man frygter det, skaber det eller omstiller sig til det, så kommer vi nok ikke udenom at forholde os til det.
Og med tanke på det gamle ordsprog ”Skik følge, eller land fly” vil dette indlæg naturligvis også beskæftige sig med disruption – disruption af bestyrelsen.
For bestyrelser har i mange år været et konservativt reservat og et lukket land for de fleste, og hvis vi absolut skal forholde os til disruption, så hvorfor ikke starte dér?

Noget andet, der er lige så umuligt at komme udenom som disruption, er, hvad der i disse dage foregår i Holland.
Jeg taler selvfølgelig om EM i kvindefodbold.
Men hvad har disse to fænomener, disruption og kvindefodbold, så med hinanden at gøre? Tilsyneladende ikke meget, men sætter man dem overfor hinanden, giver det en naturlig mulighed for at tage en vigtig diskussion op til overfladen endnu en gang. Diskussionen om større diversitet i bestyrelserne.

For det ér en vigtig diskussion. Og en diskussion der alt for ofte drukner i argumenter for og imod administrativt nedsatte kvindekvoter i bestyrelsen og fjerner fokus fra det absolut vigtigste argument: simpel logik.

EM i kvindefodbold og bestyrelsesarbejde virker umiddelbart langt fra hinanden. Men skal man tage de rød-hvide fodboldbriller på, er det dog muligt at finde visse ligheder. Fodbold har i mange år været både kommercielt og sportsligt domineret af mænd. Det har for mange virket helt logisk.
Men gennem de senere år er der sket en seriøs investering i kvindefodbold – især ude i Europa, men også her i Danmark. Det har affødt en række rigtig dygtige spillere, der kan begå sig på internationalt niveau. Det har på samme vis affødt en øget opmærksomhed omkring sporten – en opmærksomhed der kulminerer netop disse dage i Holland.

Kvinder har efterhånden været solidt repræsenteret på arbejdsmarkedet i over 50 år, og udgør mere end halvdelen af befolkningen. Det burde være mere end muligt at finde og kultivere kvalificerede personer, der kan indtræde i en bestyrelse.

Investeringer skaber afkast
I mange år har bestyrelsesposter været massivt besat af mænd, og er det i høj grad stadig. Når en plads i bestyrelsen skal besættes, vægtes der i høj grad på tidligere erfaringer og bestyrelsesposter. Det skaber en spiral, hvor der ikke kommer meget nyt blod ind.

En øget investering i kvindefodbold har ført til en række spillere i verdensklasse, øget opmærksomhed og skabt en fantastisk folkestemning.
En øget investering i en større diversitet i bestyrelsen vil på samme måde skabe nye idéer, bredere perspektiv og formentlig kunne ses på bundlinjen.

Men man kan selvfølgelig også sætte det op således:
Ville du helst have et fodboldhold bestående af Messi, Pernille Harder, Ronaldo og Nadia Nadim eller dit Old Boys hold fra Hellerup Boldklub?
Det er da simpel logik.

Da vi her hos ConsilioNexus forleden havde besøg af Nils Elmark, talte ham om, at man som menneske og som virksomhed først begynder at vokse igen, hvis man er i stand til at drømme. Alt for mange navigerer efter gamle slidte drømme. En vision er ikke det samme, den er oftest uden kød og blod. Lød det fra den erfarne og samtidig nytænkende herre, som kalder sig consulting futurist. Han er vist nok den eneste af slagsen.

Drømme rykker ved os
Når vi drømmer, kommer sjælen med. I mange virksomheders versioner mangler sjælen. Der er for meget forretningssprog og for lidt af det, der tænder gnisten i os mennesker, så vi får lyst til at bryde det vante og slet ikke kan lade være med at rykke os. Vi vil have lov til at drømme og drømme sammen med andre, før vi kan flytte os. En anden udfordring med visioner er, at de ofte er udarbejdet for at kunne forudsige fremtiden, som mange stadig ser som lineær. En ægte drøm er anderledes, den bryder mønstre, den bryder forretningsmodeller, så nye opstår.

Det er, hvad der fx for tiden i sær sker inden for Fintech, hvor nye ydelser og forretningsmodeller er godt i gang med at bryde nye mønstre i hele den finansielle sektor. Ikke alene blomstrer det med nye start-ups, der fx tilbyder at overføre penge mellem lande til langt mindre gebyrer end dem, de etablerede banker tager. Nye og anderledes banker ser dagens lys, og de forstår behovet for at servicere kunder enkeltvis. De stiller sågar rådgivning mellem kunder til rådighed. Med den mængde data, bankerne har om os alle, er der ingen grænser for, hvor værdifulde, vi kan blive for hinanden. Tænk lige over det!

Fang tendenserne eller dø
Hvis man som leder er i stand til at fange de tendenser, der bryder frem i ens egen industri, har man cirka 3 år til at reagere og nå at ændre kurs. Hvis ikke, kan vi med rette opleve at blive disrupted, selvom vi alle er godt trætte af det ord. Det ser vi alle ske med høj hast for mange brancher i disse år. Fakta er at mange jobs forsvinder, vi ser vækst uden at ansætte flere og forleden kunne man læse i Berlingske, hvilke jobs en undersøgelse fra McKinsey forudser helt forsvinder. Et klogt spørgsmål at stille sig selv som leder er derfor: har jeg tendenserne på min side? Ellers er det tid til at finde nye veje og drømme – nye drømme, der bryder med de veje vi er i fuld gang med at betræde.